Vedtægter for Høllets bådelaug

§ 1. Klubbens navn.
Klubbens navn er Høllets Bådelaug. Stittelsesdato: 7. juli 1979

§ 2. Klubbens hjemsted.
Klubben er hjemmehørende i Mariagerfjord kommune.

§ 3. Klubbens formål.
Klubbens formål er at skabe basis for udøvelse af sejl og motorbådssporten, underbygge det
sociale samvær samt arbejde for gode havneanlæg.

§ 4. Organisationsforhold.
Klubben er medlem af FLID (Foreningen af lystbådehavne i Danmark) og undergivet de for
unionen gældende vedtægter og bestemnrelser. Klubben er medlem af Tursejlerforeningen

§ 5. Medlemskab.
5.1. Klubben er åben for alle, der kan acceptere og indordne sig efter klubbens formål.
5.2. lndmeldelse sker ved henvendelse til bestyrelsen, der træffer afgørelse om optagelse.
5.3. Ægtefæller eller samlevere til bådejere i Høllets Bådelaug samt medlemmer af
bådfællesskaber rned tildelt bådplads er at betragte som kontingentfri, stemmeberettigede
medlemmer, og disse er valgbare til bestyrelsen. Dog kan der kun vælges et medlem til
bestyrelsen pr. anvist bådplads.
5.4. Ved generalforsarnlinger kan der afgives to stemmer pr. bådplads. Dette gælder for
såvel enlige som par samt medlemmer af bådfællesskaber

§ 6. Udmeldelse.
6.1. Udmeldelse af klubben skal ske skriftligt til formanden,
6.2. Udmeldelsen træder i kraft ved skriftlig bekræftelse fra bestyrelsen.

§ 7. Ordinær generalforsamling.
7.1. Generalforsamlingen er, med de indskrænkninger som disse vedtægter foreskriver, klubbens
højeste myndighed. Ordinær generalforsamling holdes hvert år inden udgangen af maj måned
og indkaldes med mindst 14 dages varsel ved meddelelse til medlemmerne via E-mail/SMS
eller på hjemmesiden.
7.2. Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:
1. Konstatering af fremmødte stemmeberettigede medlemmer. 2. Valg af dirigent. 3. Bestyrelsens beretning. 4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
5. lndkomne forslag. 6. Fastsættelse af kontingenter, depositum, pladsleje og driftsbidrag. 7, Valg i henhold til vedtægterne. 8. Eventuelt,
7.3. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden skriftligt i hænde
senest I dage efter indkaldelsen.
7.4. En lovlig indvarslet generalforsamling er beslutningsdygtig uanset fremmødte
stem meberettigede medlemmers antal.
7.5. Over generalforsamlingen føres et beslutningsreferat, der underskrives af dirigenten og
formanden.

§ 8. Ekstraordinær generalforsamling.
8.1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, eller når
mindst 1/4 medlemmeme stiller skriftlig anmodning herom bilagt dagsorden.
8.2. Anmodningen fra medlemmeme skal imødekommes af bestyrelsen senest 1 måned efter
modtagelsen, Mødet indkaldes med 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne.

§ 9. Valg.
9.1. Valgbarhed til bestyrelsen opnås, når et medlem er fyldt 18 år.
9.2. Generalforsamlingen vælger en bestyrelse bestående af 5 personer, hvoraf mindst 3 skal
være fartøjsejere med anvist plads i bådelauget.
9.3. På ulige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer. På lige år vælges kasserer og
sekretær.
9.4. Bestyrelsen konstituerer sig selv med næstformand, pladsmand samt øvrige
arbejdsfunktioner.
9.5. Ved forfald i utide, supplerer bestyrelsen sig selv frem til førstkommende ordinære
generalforsamling, hvor vedkommende er på valg.
9.6. Generalforsamlingen vælger 1 revisor. Generalforsamlingen vælger en revisorsuppleant.
9.7. Alle valg gælder for 2 år ad gangen.

§ 10. Afstemninger
10.1. Alie afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Dog kræves der 2/3 flertal ved
ændringer i vedtægterne.
10.2. Alle aktive medlemmer over 18 år har møde- og stemmeret. Dog bortfalder denne ret, hvis et
medlem er i kontingentrestance.
10.3. Kun fremmødte medlemmer har stemmeret. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt.
10.4. Skriftlig afstemning skal foretages, såfremt blot eet stemmeberettiget medlem kræver det.
Blanke og ugyldige stemmer gælder lkke,
10.5. lntet forslag, der ikke iforvejen er bekendtgjort i henhold til § 7.3., kan komme til behandling
og afstemning. Dette gælder ikke ændringsforslag, der kan fremsættes på mødet.

§ 11. Bestyrelsen.
11.1. Bestyrelsen har den daglige ledelse af fl<lubben og repræsenterer denne i alle foreningens
forhold.
11.2. Bestyrelsen udarbejder selv sin forretningsorden samt retningslinjer til nedsatte udvalg.
11.3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når et flertal herunder formand eller næstfonnand er
til stede.
11.4. Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindeligt stemmeflertal. Dog kan et
bestyrelsesmedlem kraeve skriftlig afstemning i personsager.

§ 12. Udvalg.
12.1. Til varetagelse af de daglige praktiske opgaver, nedsætter bestyrelsen efter eget skøn, det
nødvendige antal udvalg.
12.2. Bestyrelsen udpeger formanden og medlemmer.
12.3. Bestyrelsen udarbejder retningslinjer for arbejdets praktiske omfang med hertil hørende
organisatoriske og økonomiske beføjelser.

§ 13. Ad-hoc udvalg.
13.1. Bestyrelsen kan nedsætte/opløse ad-hoc udvalg til løsning af særlig korterevarende opgaver
13.2. Bestyrelsen udpeger formanden og medlemmer til disse udvalg og udarbejder retningslinjer
for disse.

§ 14. Medlemspligter.
14.1. Klubbens medlemmer er underkastet de for klubben til enhver tid gældende vedtægter,
retningslinjer og bestemmelser.
14.2. Overholdes disse anvisninger ikke, kan bestyrelsen udelukke de berørte medlermmer fra
deltagelse i klubbens aktiviteter indtil forholdene er bragt i orden. I grove forhold kan der
foretages eksklusion (§ 20).

§ 15. Tegningsret.
15.1. Klubben tegnes af formanden. Fuldmagter og økonomiske dispositioner kræver for at være
gyldige, underskrift af formand og kasserer.
15.2. Køb, salg og pantsætning af fast ejendom samt optagelse af lån, kræver en godkendelse på
en generalforsamling samt underskrift af et flertal af bestyrelsen.
15.3. Klubben hæfter kun med sin formue. Bestyrelse og udvalg samt medlemmer hæfter ikke
personligt overfor tredjemand ved lovligt trufne beslutninger og afgørelser.

§ 16. Kontingenter.
16.1. Kontingenter, pladsleje og driftsbidrag fastsættes på generalforsamlingen efter indstilling fra
bestyrelsen.
16.2. Restancer i kontingenter, pladsleje og driftsbidrag ud over 3 måneder fra forfaldsdato,
medfører automatisk sletning af medlemskabet i klubben. lngen, der er slettet p.g.a.
restancer, kan optages på ny, før vedkommende har betalt sin gæld til klubben.
16.3. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde nedsætte et kontingent, eller fritage et medlem for
kontingent og andre afgifter.
16.4. Alle kontingenter og gebyrer til klubben er forfaldne ved præsentationen.

§ 17. Havneplads.
17.1 . Ethvert medlem, der ønsker fortøjningsplads til et fartøj i klutrbens havn, skal indbetale et
depositum, der hvert år fastsættes på generalforsamlingen efter indstilling fra bestyrelsen.
17.2. Retningslinier for havneplads indeholdende bestemmelser for venteliste, fartøjsgodkendelse
og opsigelse, udarbejdes af bestyrelsen.
17.3. Forløjningsplads kræver at bådejer som minimum har tegnet en ansvarsforsikring på sit
fartøj.
17.4. Når pladsen opgives og er genudlejet, tilbagebetales indbetalt depositum uden
rentetilskrivning eller pristalsregulering med 80% af det indbetalte beløb.

§ 18. Pladsleje og bidrag.
18.1. Medlemmer, der har fået anvist plads i klubbens havneanlæg, betaler foruden kontingent en
pladsleje, der fastsættes hvert år på generalforsamlingen efter indstilling fra bes§relsen.
18.2. Medlemmer med anvist bådplads kan pålægges et driftsbidrag. Bidraget kan modsvares af
udførte arbejdsydelser for klubben. Bidragets størrelse fastsættes på generalforsamlingen
efter indstilling fra bestyrelsen. Retningslinjer for arbejdsydelser udarbejdes af bestyrelsen.

§ 19. Regnskab og revision.
19.1. Regnskabet følger kalenderåret og skal mindst indeholde et driftsregnskab og en status.
19.2 Kassereren fremlaegger det reviderecle regnskab samt næste års budget til godkendelse på
generalforsamlingen.
19.3. Revision af regnskabet skal være foretaget senest den 25. april åååå.
19.4. Den valgte revisor tilrettelægger selv sit arbejde på grundlag af retningslinjer godkendt af
generalforsamlingen.
19.5. Revisionen skal efterprøve regnskabets rigtighed samt kontrollere at der foreligger nødvendig
dokumentation for indestående på klubbens diverse konti, herunder bankkonto.
19.6. Revisionen kan foretage uanmeldte kasseeftersyn i klubben.

§ 20. Eksklusion.
20.1. En enig bestyrelse kan til enhver tid med øjeblikkeligt varsel ekskludere medlemmer, der
bevisligt arbejder til skade for klubben, eller udviser grov optræden i klubbens dagligdag samt
ved arrangementer. Vedkommende skal inden bestyrelsen traeffer sin beslutning, have
lejlighed til at fremføre sit forsvar.
20.2. Den eller de ekskluderede kan forlange deres sag behandlet på førstkommende ordinære
generalforsamling, hvortil vedkommende har adgang samt ret til af fremføre sit forsvar under
sagens behandling. Sagen optages som et særskilt punkt på dagsordenen.

20.3. Generalforsamlingens beslutning kræver for at være gyldig samme majoritet som § 21.2.
20.4. Et ekskluderet medlem, kan kun optages igen gennem en generalforsamlingsbeslutning
Her kræves samme majoritet som ved beslutning om eksklusion.
20.5. Ved udmeldelse/eksklusion ydes ikke refusion for kontingent, pladslej eller andre
medlemsydelser.

§ 21. Vedtægtsændringer.
21.1. Forslag til ændringer i vedtægteme kan indstilles af bestyrelsen, udvalg og medlemmer.
21.2. Til gyldig beslutning om ændringer kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer herfor på
generalforsamlingen.
21.3. Bestyrelsen er bemyndiget til, under forbehold af generalforsamlingens endelige
godkendelse, at foretage sådanne ændringer i klubbens vedtægter, som kan
nødvendiggøres på grund af offentlige myndigheders krav uden at § 21.2. behøves at
opfyldes.

§ 22. Klubbens opløsning.
22.1. Opløsning af klubben kan kun ske, når 213 af de fremmødte stemmeberettigede medlemmer
på en i samme anledning indkaldt ekstraordinær generalforsamling stemmer herfor.
22.2. Generalforsamlingen skal samtidigt træffe afgørelse om afvikling af klubbens eventuelle faste
ejendom samt overskydende midler efter indstilling fra bestyrelsen.
22.4. Overskydende midler skal anvendes til søsportslige formål efter generalforsamlingens
anvisninger.
22.3. Bestyrelsen har pligt til at forestå en ordentlig afvikling af klubben, herunder nødvendige
møder med myndigheder, m.fl.


Vedtaget på generalforsamlingen den 29. marts 2025.